Trimmekurser for medlemmer

Kreds 11 har lang tradition for afholdelse af trimmekurser. De fleste terrierracer bør trimmes mindst hver 3. måned, hvorfor vi i kredsen for mange år siden besluttede at arrangere kurser ca. hvert kvartal.

På kurserne er der erfarne terrieropdrættere, der ud over de grundlæggende principper i pelspleje, også fortæller om pelsenes forskelligheder, og hvilke instrumenter (kamme, børster, trimmeknive mm), der er mest hensigtsmæssige. Der er mulighed for at afprøve de forskellige værktøjer, inden du skal anskaffe det, som passer netop til dig og din hund.

Forskellige trimmeteknikkers muligheder vises i forhold til de forskellige pelse og racer. Du bliver vejledt i hvordan du bedst derefter vedligeholder din hunds pels, så den altid er præsentabel.

Det er ikke udstillingstrim, der er målet, men mange nuværende udstillere er startet på trimmekurser, og har her erhvervet grundlag og erfaring til at arbejde videre med pelsen til udstillingsbrug.

Racernes standart er et væsentligt udgangspunkt for den formgivning, du skal give din hund, så det vil være en god ide, at have et eksemplar for netop din race. Evt. kan kredsen være behjælpelig herved.           

 

Kurserne starter med fælles morgenkaffe og rundstykker kl. 9,30 og der afsluttes ca. kl. 16,00 kun afbrudt af medbragt frokost og kaffepauser.           

Mange deltagere kommer med regelmæssige mellemrum, og får supplerende råd og vejledning. Nogle kommer desuden for samværet og det hyggelige fælles arbejde, vi deler med vore hunde og hundevenner.






Seneste nyt





Kreds 11´s hjemmeside er opdateret den 13 April.
Siden opdateres løbende

Hvalpelisten.dk

Hvalpelisten.dk er den del af Dansk Terrier Klub

Her får du let adgang til aktuelle hvalpekuld samt nogle af Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere.